”Tryghed og Velfærd skaber vi i Fællesskab”


Jeg kæmper for tryghed og retfærdighed for alle. Efter mange år som tillidsmand og fagligt aktiv, har jeg besluttet at træde ind i det politiske beslutningsrum, da jeg kan se den store indflydelse, det er muligt at få, hvis man rækker ud efter den. Med mange oplevelser fra en søster som er blevet handicappet og gamle plejekrævende forældre, har jeg fået mange erfaringer med vores velfærdssamfund, som jeg ønsker at forbedre.

 

TRYGHED

 Vi skal alle kunne stole på vores velfærdssystem, og at vi får god hjælp i tilfælde af en krise i livet.

Det skal ikke kun være dem, der har ressourcer til at kæmpe, som får hjælpen.

Uanset om vi har behov for hjælp eller pleje som ældre, handicappet eller syg, så skal vi overleveres mellem systemerne med menneskelig kontakt og kontrol.

Ingen må ende med at sidde fortabt uden hjælp. Vi skal sikre den rette behandling i rette tid og på rette sted.

Samarbejdet om borgeren mellem region og kommune skal blive bedre. Der skal være fokus på borgeren og dennes behov.

 

VELFÆRD

Vi skal bevare vores gode velfærd. Det er vigtigt, at vi sikrer det, så alle i samfundet kan leve trygt i det fra vugge til grav.

Forebyggelse og sundhedsfremme skal være bærende principper.

Vi skal sikre en høj kvalitet på regionens mange arbejdspladser, så vores ansatte har optimale vilkår for at yde god service til regionens borgere. Det er vigtigt, at vi sørger for at vores ansatte er godt uddannet, og at vi anvender deres kompetencer rigtigt.

Vores kollektive trafik skal styrkes, forbedres og gøres attraktiv, så den kan blive et godt alternativ til vejtrafikken. Der skal være en større sammenhæng i skift mellem bus, tog, bil og cykel. Rejsen til og fra arbejde og fritidsinteresser skal kunne foregå nemt, billigt og sikkert.

 

FÆLLESSKAB

Socialdemokratiet har i Region Sjælland arbejdet for brede og langsigtede forlig. Det skal vi fortsætte med - med enighed om de store planer, skaber vi stabilitet og ro.

Jeg har deltaget i mange komplicerede forhandlinger gennem tiden og vil bidrage med min viden, så vi fortsat kan lave brede forlig i regionen.

Jeg dyrker selv fællesskabet i høj grad. Som Race-marshall på min motorcykel hjælper jeg cykelløb med en sikker afvikling, og så er jeg mangeårig formand for jernbanens motorcykelklub.